Cantine Dei - i Montepulcianos elite
Cantine Dei rangerer blandt Montepulcianos allerbedste producenter.
Vingårdens vine kendetegnes ved en ekstraordinær kraft, elegance og
kompleksitet, og vinkritikere såsom Robert Parker, Wine Spectator og
Gambero Rosso (Italiens vinbibel) står i kø for at lovprise Dei-vinene.
Exceptionelle vine fra exceptionelle marker
Vingårdens succes skyldes især to ting: For det første var familien Dei
fremsynet, og begyndte allerede i 1960’erne at opkøbe de allerbedste marker
i distriktet, inden priserne begyndte at himmelflugte. For det andet har man
gjort sig det klart, at man må gøre sit ypperste, for at de exceptionelle
vinmarker kan komme til deres ret. Cantine Deis marker plejes minutiøst,
høsten håndsorteres drue for drue, og kældermesteren er ingen ringere end
Nicolò d’Afflitto, en af Toscanas allerdygtigste vinmagere. Nicoló d’Afflitto
har bl.a. arbejdet i Bourgogne, og han er måske Italiens dygtigste til at lave
vine, der afspejler deres dyrkningsbetingelser - det som på fransk kaldes
”Terroir”.
”The powerful and elegant wines of Caterina Dei continue to rank
among the leaders of the pack in Montepulciano” citat Robert Parker
”Cantine Dei belongs in the front rank of Montepulciano wineries”
citat Gambero Rosso, Italiens vinbibel