Kometen i Oporto
Churchill Graham Lda. er kometen i Oporto. Grundlagt i 1981 af Johnny Graham på et tidspunkt hvor flere portvinshuse gik fra at være familieejede huse til de store multinationale grupper. "..Jeg følte, at der var plads til en specialiseret producent af topklasse Portvin, fremstillet på de gamle traditionelle metoder. Ikke for traditionens skyld, men fordi der ikke findes bedre metode at lave portvin på..", siger Johnny Graham.
Resten er historie fristes vi til at sige. Churchill Graham Lda. har fået et hav af begejstrede anmeldelser og hører ubestridt til eliten. "..Min indgangsvinkel er altid at forsøge at transformere druerne til Vintage Port..", siger Johnny Graham.
"..Uanset hvilken Churchill Port du nyder er der altid tale om klasse A vin.." Churchills er i dag det eneste Portvinshus, der udelukkende anvender druer fra "Grade A" marker til samtlige Ports.
Johnny's hidtil bedste Vintage Port er årgang 2000. Den rangerer blandt de 5 allerbedste. Bemærk at den også fåes på ½ flaske. Prisen er meget rimelig...
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Casa Santos Lima
Med en placering i Alenquer ca. 40 kilometer nord for Lissabon ligger Casa Santos Lima i et både smukt og typisk Portugisisk landskab.
Der er tale om et familieejet vinbrug med José Luis Santos Lima Oliviera da Silva som leder.
Casa Santos Lima ejer 280 ha. af blødt kuperet landskab i Estremadura området. 160 ha er tilplantet med vinstokke med op mod 50 forskellige druetyper! Jordbunden betår primært af limsten og ler. Sammen med soleksponeringen og de milde vinde fra Atlanterhavet giver det perfekte betingelser. Udstyr og teknik er i top.