Indkøbskurv

Antal: 64
17.222,00 DKK
GÅ TIL KASSEN

Tilbud

550,00 DKK
Førpris: 750,00 DKK
Du sparer: 200,00 DKK

Perticaia 2004 Montefalco Sagrantino DOCG, Umbria Italia


Pris: 199,00 DKK

Førpris: 275,00 DKK
Du sparer 76,00 DKK
pris v/ 6 flasker

Del



3 glas Gambero Rosso !!! Montefalco Sagrantino er en af Italiens mest formidable vine. Robert Parker rangerer Perticaia som en af topproducenterne i Montefalco.

Beskrivelse:

2004 MONTEFALCO SAGRANTINO DOCG
Tenuta Perticaia, Umbrien

 i

Montefalco Sagrantino er en af Italiens mest formidable vine. Robert Parker rangerer Perticaia som en af topproducenterne i Montefalco
.

Perticaia – Plovens vingård Perticaia kan oversættes til “plov”. Navnet symboliserer den forvandling, som Guido Guardigli har ladet vingården Perticaia gennemgå, siden han overtog ejendommen i 2000. Overtagelsen markerede også en ny æra for Guido Guardigli selv, da han indtil da kun havde arbejdet for andre vingårde i Umbrien og Toscana. Da han opdagede vingården og dens tilhørende marker, var han ikke i tvivl – her kunne han kunne lave sit livs bedste vine, og det er dét, han er i fuld gang med!

Ét mål: At lave Umbriens bedste vin
Ambitionerne er tårnhøje. Siden overtagelsen har Guido Guardigli foretaget en komplet omplantning af slottets superbt beliggende marker, så de nu er i stand til at yde deres ypperste. Kældrene er moderniseret til den helt store guldmedalje, og specialiseret til at arbejde med netop de druesorter, der vokser på markerne. Sidst med ikke mindst har han ansat
superønologen Emiliano Falsini. Der er kun ét mål: Perticaia skal lave Umbriens bedste vin.

Den hellige drue fra Montefalco
Sagrantino er en af Italiens bedste druesorter. Navnet er udledt af "Sagra", som betyder hellig. Det skyldes at man i middelalderen serverede Sagrantino-vin ved bryllupper og andre vigtige ceremonier. Vinen blev regnet for at være så uundværlig, at der allerede i 1400-tallet blev vedtaget love, som fredede Sagrantino-vinstokkene i byen Montefalco.
Desuden blev det påbudt at vinstokkene skulle plantes indenfor bymurene, så folk fra rivaliserende byer ikke stjal høsten.
Sagrantino leverer sine allerbedste resultater i ved byen Montefalco i Umbrien. Her kan druesorten frembringe ekstremt kraftfulde vine med en tannin og stofrigdom, der sikrer vinen et lagringspotentiale på flere årtier. Vinguruen Robert Parker rangerer Perticaia som en af topproducenterne i Montefalco.

Montefalco Sagrantino

Perticaias Montefalco Sagrantino laves på 100% Sagrantino. Vinmarkerne er sydvest-vendte og ligger i 350 meters højde. Markerne har optimal soleksponering om dagen og køles ned om natten. Resulatet er druer med masser af frugt, stof og garvesyre. Vinen fadlagres på nye franske barriques i 12 måneder, hvilket tilfører dybde og fylde, uden tilnærmelsesvis at tæmme vinens kraftfulde natur. Vinen fremstår nærmest blæksort i glasset. Duften åbenbarer en eksplosion af sveskeblomme, kirsebær, solbær, mineraler, læder og cedertræ. Smagen er fænomenalt kraftfuld med tonsvis af frugt og en markant garvesyre, der sikrer vinen et kolossalt lagringspotentiale. Vinen bør nydes af rummelige glas, gerne som ledsager til festmåltider
med dyrevildt, okse-, lammekød. Dekantér gerne før servering.



Uhrskov Vinhandel ApS - Bredgade 56 - 7400 Herning - Telefon 97120445 - Fax 97120362 - E-mail info@uhrskov-vine.dk - CVR 27515037