Amarone Della Valpolicella 2006 Tedeschi DOCG Italia
|
5 proptrækkere i Ekstra Bladet en af de helt store vine fra Veneto. En helt utrolig koncentration og styrke. "En yderst flot vin med masser af mørk moden frugt, en anelse sødme og en flot syre. Sådan skal en amarone smage."
|
Beskrivelse:
Amarone Della Valpolicella, Tedeschi DOCG Italia
Veneto – et kraftcenter for Italiensk vin
Byen Verona er ikke kun hovedstaden i det smukke Veneto område, den er hele Italiens vinhovedstad, noget der bl.a. understreges af den store internationale VINITALY vinmesse. Regionens vine, der tæller så kendte navne som f.eks. Soave, Valpolicella og Bardolino, dyrkes på skråningerne i området omkring Gardasøen og østpå mod Conegliano.
Fratelli Tedeschi – familiebrug og forbillede
Azienda Agricola Tedeschi befinder sig i byen Pedemonte, og er et af områdets mindre men meget ansete huse. Der er tale om et familiebrug med stort F, og Fratelli Tedeschi er et forbillede for mange. Kvaliteten er altid helt i top lige fra de friske unge Soave’er og til de enorme og majestætiske Amerone vine. De seneste år har den unge Ricardo Tedeschi gradvist overtaget en større del af ansvaret, og under hans ledelse er kvaliteten steget yderligere.
Tedeschi’s Amarone
Amarone er en ægte Tedeschi specialitet fremstillet af lufttørrede Corvina, Rondinella og Molinare druer. Ricardo Tedeschi har et lille trick i ærmet når druerne tørres. Han gør det ved lave temperaturer, idet han bevarer langt flere af de fine aromaer. I glasset får du en enorm og næsten voldsom vin, med omkring 15% alkohol. Duften er kompleks og lovende, og måske endnu lidt tilbageholdende. Smagen er til gengæld en sand eksplosion i munden med et festfyrværkeri
af frugt og fine smagsnuancer.