Indkøbskurv


KURVEN ER TOM
Fragt fra kun kr. 49,- GRATIS V/køb over Kr. 999,-

Tilbud

299,00 DKK
Førpris: 499,00 DKK
Du sparer: 200,00 DKK

Chianti Colli Senesi 2010 DOCG Agr. Del Geografico Italia


Pris: 69,00 DKK
pris v/ 6 flasker

Del



Geografico er kendt for at levere Chiantis bedste value for money, og deres Chianti Colli Senesi er ingen undtagelse. Smagen er pakket med den saftige kirsebærfrugt, som er vartegnet for al god Sangiovese-baseret vin. En klassisk og meget vellavet Chianti til en nærmest demonstrativt lav pris

Beskrivelse:

Chianti Colli Senesi DOCG Agricoltori del Geografico, Italia

Geografico: en kvalitetsmærkning
Geografico så dagens lys i 1961, da en gruppe vinbønder i Chianti dannede en forening til fremme af kvalitet. Problemet var, at der blev fremstillet så mange uanstændigt ringe Chianti-vine. Man ønskede at differentiere sig fra de underlødige producenter, og det gjorde man ved at påføre etiketten ”Agricoltori Geografico”. Senere blev foreningen omdannet til kooperativ, så producenterne kunne dele udstyr og know-how, men man fastholdt målsætningen om kun at fremstille vine af særlig høj kvalitet.

Økologi og topscorer i Gambero Rosso
I dag tæller Geografico 200 vindyrkere i hjertet af Toscana, og de regnes for at være et af Italiens bedste vinkooperativer. Geografico var blandt de første i Toscana til at dyrke certificeret økologiske druer, og deres vine har flere gange scoret de maksimale tre glas i vinbiblen Gambero Rosso, hvilket er ganske uhørt for kooperativ-vin. Gambero Rosso beskriver Geografico som ”One of Tuscany’s most impressive operations”.

Chianti fra Sienas og Montalcinos bakker
De blødeste og mest kødfulde Chianti-vine fremstilles i underområdet Colli Senesi, som betyder Sienas bakker. I de senere år har området taget et kvalitativt tigerspring, og i dag rangeres Colli Senesi blandt de tre bedste Chianti-regioner (de to andre er Chianti Classico og Chianti Rúfina). Distriktet strækker sig fra Siena og ned omkring skråningerne ved Montalcino (hvor der fremstilles Brunello) og Montepulciano hvor der fremstilles Vino Nobile.

Chianti Colli Senesi
Vinen byder på en indtagende bouquet af modne bær med nuancer af solbær, kirsebær og et lille strejf af krydderier. Smagen er pakket med den saftige kirsebærfrugt, som er vartegnet for al god Sangiovese-baseret vin. Eftersmagen er frugtig og behageligt afrundet. Nyd denne klassiske, vellavede Chianti op til fem år fra høståret, gerne som ledsager til retter med kalve- og oksekød, svinekød eller lyst fjerkræ.

Uhrskov Vinhandel ApS - Bredgade 56 - 7400 Herning - Telefon 97120445 - Fax 97120362 - E-mail info@uhrskov-vine.dk - CVR 27515037