VENOM 2008 Rattlesnake Hill, Seghesio USA
|
Venom er den bedste Sangiovese-vin, der laves udenfor Italien. Vinen fremstilles på druer fra USA’s ældste Sangiovese-vinstokke, som blev udplantet helt tilbage i 1910.
|
Beskrivelse:
VENOM SANGIOVESE 2008
Seghesio Family Vineyards - Sonoma, Californien, USA
Fra 750.000 kasser ordinær vin …
Op til 1980’erne var Familien Seghesio en af de helt store aktører på
Californiens marked for bulkvine på købte druer. Vingården fremstillede
hvad der modsvarede 750.000 kasser vin om året, og kvaliteten var
temmelig ordinær. Dette ændrede sig dramatisk, da unge Pete & Ted
Seghesio overtog styringen af ejendommen. De ville hellere fremstille
verdensklassevin fra familiens egne vinmarker, som var blevet plantet af
oldefar Edoardo Seghesio.
…til 30.000 kasser ekstraordinær vin
Familiens marker ligger i de bedste mikroklimaer i Sonoma, og mange af
vinstokkene er de oprindelige, som oldefaren havde plantet helt tilbage i
1890’erne! Pete & Ted lod den årlige produktion styrtdykke til 30.000
kasser, men til gengæld er kvaliteten nu sublim. Seghesio regnes i dag for at
være USA's bedste Zinfandel-producent, og vingårdens vine på italienske
druesorter såsom Barbera og Sangiovese nyder kultstatus blandt kendere.
Italienske rødder
Familien Seghesio stammer fra Italien, og hvis man går en tur i deres
vinmarker, finder man hist og pist små parceller med druesorter fra
støvlelandet. En af druesorterne er Sangiovese, og de ældste af vinstokkene
blev udplantet i af Edoardo Seghesio i 1910: USA’s ældste Sangiovesestokke.
Gift!
Familien Seghesios bedste Sangiovese-vine kommer fra Rattlesnake Hill; en
vindblæst bakke hvor vinbønderne skal gå ekstra forsigtigt for ikke at
komme for tæt på de klapperslanger, der ynder at slikke sol på den
stenede jord. Slangerne har inspireret til vinens navn: Venom (gift).
Venom Sangiovese
Selv i Toscana skal man lede længe efter Sangiovese-vine, der laves på så
gamle vinstokke, som Venom. Gamle vinstokke giver lave udbytter og
koncentraiton, og det mærker man tydeligt i vinens flotte duft, som byder på
en ekstremt koncentreret bærfrugt og fine nuancer af mineraler, blyant,
vanilje og mokka. Smagen er vægtig og begavet med druens intense
bærfrugt og fine tannin, og eftersmagen er lang og mættende.