93 Point - James Suckling
Solid, mørk farve som sorte kirsebær med violet kant. Frisk, harpiksagtig duft med noter af mørke blommer og solbær. Yderst velstruktureret i munden med en smag af mørk chokolade og sort peber med masser af bid i eftersmagen. Klar til at nyde nu, men den kan også gemmes yderligere nogle år.
Churchill’s Late Bottled Vintage er en årgangs-port af imponerende høj kvalitet. I modsætning til en ”ægte” Vintage Port er den lagret mellem 4 og 6 år på fad, og det modner vinen hurtigere, så du ikke behøver vente 15 år på at nyde den.
Druerne er udvalgt blandt de bedste A-klasse druer fra Douro fra hver høst. De unge LBV portvine smages, udvælges og blandes med omhu. Den færdige blanding lagrer på store egetræsfade i fire år, hvor den blødgøres og ryster de skarpe tanniner af sig men uden at miste sin fyldige frugtsmag. Efter fire år aftappes den ufiltrerede portvin på mørke Vintage Port-flasker og lægges ned for at færdiggøre lagringen i de temperaturkontrollerede kældre. Denne LBV har virkelig vintage-kvaliteter og stort lagringspotentiale.
Churchil’s LBV er en traditional LBV, dvs. at hele høsten er tappet på en gang, ufiltreret, direkte fra fadet og på den sorte Vintage Port flaske. Den er drikkeklar nu, men kan naturligvis gemmes i adskillige år. Vinen til blåskimmel ost.
Johnny Graham og Caroline Churchill
Portvinshuset Churchill-Graham blev grundlagt af Johnny Graham i 1981. Hvis grundlæggerens efternavn virker bekendt, er det nok fordi han kommer fra en af de vigtigste familier i Porto, de oprindelige ejere af det kæmpestore portvinshus, Graham’s
Port, som solgte deres vingård til Symington-koncernen i 1970. Grahams-navnet var dermed allerede optaget, så hustruen, Caroline Churchill, lagde efternavn til den første del af vingårdens navn.
Johnny Graham vidste præcis hvad han ville; han ville fremstille de bedst mulige og så naturlige portvine som overhovedet muligt. Mange portvinshuse har indført robotter i både markernes pleje og vinificeringen, fordi det er billigere og nemmere, men Johnny Graham ville det stik modsatte. Vinstokkene på hans marker skal kende lyden af hans skridt, og han vil sætte sit helt personlige fodaftryk på druerne, når de skal presses!
Johnny Graham anvender udelukkende druer af egen avl, og hans tre marker (Quinta da Gricha, Rio og Perdriz) er alle klasse A, den højeste klassificering, en vinmark i Porto kan opnå. Der er ingen andre portvinshuse, der udelukkende anvender druer fra klasse A marker. Takket være druernes fornemme oprindelse, er alle Churchill-Grahams vine kendetegnet ved en formidabel intensitet og aromatisk renhed.