★★★★★★ i denkorteavis.dk; " En raffineret og fuldendt ledsager til Dronningens tale og senere til alle skaldyrsspecialiteter fra havet – forkælelse på højeste niveau. Den består hovedsageligt af Chardonnay, men raffineres med Pinot Noir, der har vokset i den store Marne-dal beskyttet af Reims-bjergene."
92 point i Vinforum.dk; "Lækker mousse og en dejlig rund og markant smag. Den er let cremet og meget elegant. Flot champagne!"
★★★★★ i Vinavisen.dk; ”En fornem champagne med fin mousse og en moden smag med citrustoner. En afgjort nydelse.”
18/20 point, Forlaget-smag.dk; "Lækker let ristet næse. Frisk, sprudlende brus, afventende syre, lang aromatisk smag. Stilen er elegant, graciøs og raffineret, med fine ristede nuancer fra malt til mandler og nødder. Den er dygtigt udviklet, men bestemt ikke indviklet, og selv om den laver dansetrin, er den ikke skrøbelig, og den rækker fra aperitif til osten."
91 point, Robert Parker - Wine Advocate: "It is a blend of 70% Chardonnay and 30% Pinot Noir (with 15% of reserve wines) from the Côte de Blancs, Montagne de Reims and the Vallée de la Marne. Pure, bright and fresh on the lovely aromatic nose, this is a very delicate, round, fruity and elegant Brut with good intensity, structure and juicy length."
16/20 point, Bettane + Desseauve, Guide des Vins 2016: "... Ganske enkelt en af de bedste NV Champagner på markedet."
92 point, Burghound.com; "...In a word, lovely."
93 point, Falstaff
Dette er Duval-Leroys luksusudgave af Fleur de Champagne. Vinen laves udelukkende på druer fra 1. Cru-marker og fortrinsvis på Chardonnay.
Duval-Leroy løb ved samme lejlighed også med trofæet for verdens bedste mousserende vin, da deres topvuvée Femme strøg helt til tops blandt mere end 5000 blindsmagte vine (heriblandt Bollinger, Dom Perignon, Ruinart, Pommery og andre kendte mærker).
Champagne - som at drikke stjerner Den region, der har lov til at kalde sine vine for ”Champagne” blev omhyggeligt afgrænset i 1927. Her - i dette unikke terroir - produceres verdens fineste Mousserende vine. Den kalkholdige, veldrænede og magre jordbund og de kølige, marginale klima giver perfekte betingelser og tilfører Champagnen sin vidunderlige og helt uforlignelige ranke elegance, der til dato ikke er overgået af nogen anden mousserende vin. Druetyperne i Champagne er Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier. De fleste Champagner er uden årgang, og blandet af vine fremstillet på druer fra forskellige byer. Kun i exceptionelle år fremstilles små mængder Vintage Champagne, der også afspejler årgangens kvalitet.
Duval-Leroy - familie ejet tophus
kvaliteten og stilen siden begyndelsen af 90’erne har overgået flertallet af de såkaldte Grande Marque huse..”, skrev Decanter magazine i maj 2005 nummeret i artiklen ”Champagnes top improvers”. Og Decanter fortsatte ”..det er let at erkende og nyde Duval-Leroy som en af de kvalitetsmæssigt hurtigst voksende Champagneproducenter..” Dette er bare én blandt mange fantastiske anmeldelser Duval-Leroy har opnået de senere år. Der er tale om et familieejet Champagne hus, grundlagt i 1859. I dag og siden 1991 ledet ”hands on” af Carol Duval-Leroy, der er trådt i karakter som en ny, formidabel Champagne enke a la Lilly Bollinger, og Madame Clicquot. Sammen med vinmager Hervé Jestin er Carol Duval-Leroy hovedpersonen bag det fantastiske niveau Duval-Leroy har i dag. Huset ligger i Vertus, nær Epernay, og ejer 180 ha. vinmarker hvilket placerer Duval-Leroy blandt de 10 vigtigste jordbesiddere i Champagne. Duval besidder parceller i samtlige byer, der er klassificeret ”Grand Cru” i Côte des Blancs. Her ligger en af nøglerne til husets konstante stil og kvalitet. Duval-Leroys Brut Premier Cru Duval-Leroys ”Fleur de Champagne” Premier Cru fremstilles af mellem 65- 80% Chardonnay og 20-35% Pinot Noir - afhængigt af årgangenes kvalitet og stil. Druerne stammer Côte des Blancs, Montagne de Reims og Grande Vallée de la Marne områderne, og fra Grands og Premières Crus marker med en gennemsnitlig rating på 95%. Kun mosten fra første pres (”le cuvée) anvendes. Efter alkoholgæring og 2. gæringen i flasken lagres Fleur de Champagne Premier Cru i 30 måneder på gæren i Duval-Leroy’s imponerende kældre, ”Crayeres”, der er hugget ud i kalkklipperne. Her er temeperaturen året rundt mellem 10 og 11 grader. Fleur de Champagne Premeir Cru imponerer dels med sin fine ”mousse” og sine klingende rene Chardonnay dominerede aromaer af moden, cremet og blomstrende frugt. Smagen er elegant, frisk og balanceret. En Champagne i absolut topklasse. Perfekt til aperitif, skaldyr eller retter med de fineste lyse fisketyper.