Farven er ekstremt mørk med ruby-toner, og i duften finder man toner af friskbrændt kaffe, læder, brombær, solbær og lakrids. I smagen er vinen meget struktureret, intens og kompleks. Frugtkoncentrationen er imponerende, og vinen er samtidig meget ren og harmonisk. Trækarakteren og tanninen smelter fint sammen med frugten, men vinen har samtidig et kæmpe potentiale.
Magari blev produceret første gang i årgang 2000 og laves normalt på 50% Merlot, 25% Cabernet Franc og 25% Cabernet Sauvignon. Selve navnet betyder på italiensk ”bare det var sandt” og blev valgt, fordi det indeholder en snært af ironi og håb. Hver druesort bliver gæret separat i to uger i temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring i januar-februar efter høsten, bliver vinene fra de 3 druesorter sammenstukket og derefter modnet i 12 måneder på nye og et til to år gamle barriques (225 l.). Efter aftapningen bliver vinen yderligere lagret i 6 måneder før afskibning. Farven er ekstremt mørk med ruby-toner, og i duften finder man toner af friskbrændt kaffe, læder, brombær, solbær og lakrids.
Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand. Det kunne f.eks. være retter med lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste. Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Gaja, som man ofte kalder for ”Kongen af Piemonte”, har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien. Han er forrest og nådesløst kvalitetskrævende, når det gælder hans egne produkter. Angelo Gaja er en ægte pioner, som til stadighed søger nye veje for at udvikle og manifestere den suveræne kunst, han behersker. Midt i 1990’erne tog han udfordringen op i Toscana-området. Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta i 1994 med 16 ha. vinmarker i Montalcino, hvor han producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille. Det var i 1996, at Gajas nye eventyr i Toscana startede mere præcist mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger, som gav Angelos kone idéen til navnet Ca’ Marcanda, (på piemontesisk dialekt: huset hvor man tinger om noget) – mulighed for at købe en ejendom og yderligere 80 ha. jord. 60 ha. blev beplantede med vin i foråret 1996, og tanken er at bringe det beplantede areal op på ca. 120 ha. i løbet af ti år. Arkitekten Giovanni Bo, som har arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, står for tegning og opførelse af de særprægede bygninger på Ca’ Marcanda. Tanken er, at bygningerne skal smelte ind i det smukke toscanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden. Desuden er en stor del af de bygningsmaterialer, man har brugt til Ca’ Marcanda, af lokal oprindelse.
Selve navnet betyder på italiensk ”bare det var sandt” og blev valgt, fordi det indeholder en snært af ironi og håb. En typisk piemontesisk (eller Gaja’sk) måde at få smilene frem på, når der er blevet investeret et kæmpe stykke arbejde, som det er tilfældet for projektet Ca’ Marcanda.
Siden 2015 er Magari sammensat af 60% Cabernet Franc, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot, men sammensætningen kan variere en smule efter årgang. Hver druesort bliver gæret separat i ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring bliver de 3 vine modnet i 12 måneder på nye og et til to år gamle barriques (225 l.). Sammenstikningen foregår nogle uger inden aftapningen. Vinen bliver yderligere lagret i nogle mdr. før afskibning.
Fra druesammensætningen kunne man forvente en vin i Bordeaux-stil, men Bolgheris specielle terroir med en blanding af struktur og moden frugtrighed kommer fint frem. Farven er som altid for Magari ekstremt mørk, og i duften finder man dybe toner af brombær, solbær og lakrids, samtidigt med, at man fornemmer underliggende friske nuancer. Frugtkoncentrationen er imponerende, men vinen virker ikke for tung: Den er samtidig meget ren og harmonisk. Vinen har et kæmpe udviklingspotentiale.
Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand: Lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste.