Med naboer som Le Musigny, Les Amoureuses og Les Clos Vougeot, kan man ikke placere sig meget bedre. Familien Clergets parcel er på 0,46 hektar, som blev beplantet i den brune kalkstensjord tilbage i 1978. Vinen oser af violer, røde og sorte bær, der sammen med noter af skovbund, svampe og antydningen af lakrids. Fine, små tertiære toner bidrager med yderligere kompleksitet. Skøn, skøn harmonisk og elegant vin med stor personlighed.
91-93 point - Jasper Morris i Inside Burgundy: "Mid purple colour, while the nose is lightly reduced though it is easy to see the wine beneath. Always a reductive appellation chez Clerget, I am told. Fresh red berry fruit raspberry and redcurrant, a good strict line through the middle and some persistence. Also more Vougeot than Chambolle in style, whereas it is often the other way round. Drink from 2026-2031."
16,5+ point - Jancis Robinson: "Mid cherry. Lovely floral nose, packed with roses. This is light, aerien with a long, lifted, mineral finish. Panache and lift. Very fine, almost playful. Pinot for true Burgundy fanciers."
6 hektar stort topdomaine i Vougeot
Isabelle og Christian Clerget er 4. generation på dette Domaine, der råder over 6 hektar marker fordelt i Vougeot, Chambolle-Musigny, Morey-Saint-Denis og Vosne-Romanée.
Siden Christian og Isabelle i 1996 tog over efter Christians far og onkel, er der sket dramatiske forbedringer. En ny kælder er bygget ved den gamle Rue Nationale i Vougeot, druerne håndsorteres nu rigorøst, alle klaser afstilkes, og der er en større andel af nye fade. Vigtigst af alt, så lever og ånder Isabelle og Christian for deres vinmarker, der nurses og passes som var det deres baghave.
Kvaliteten skabes i marken
Christians filosofi er enkel: Vinens kvalitet skabes i druen. Christian følger naturens rytmer, bearbejder jorden mekanisk, så der kommer liv og luft omkring vinstokken. Der beskæres hårdt for at sikre små hektarudbytter. Om nødvendigt høster Christian grønt, ligesom der fjernes blade på østsiden af vinstokke for at sikre lys og luft til drueklaserne. Alle druer høstes pr. håndkraft, og den første sortering af klaserne sker allerede i marken.Vinifikationen finder sted med et absolut minimum af intervention. Gæringen er på den naturlige gær, og Christian bruger pigeage og remontage i begrænset omfang, macererer i tre uger for maksimalt terroir udtryk, efterfulgt af 18 månders lagring på fad. Vinene tappes uden klaring eller filtrering. Målet er lagringsværdige, velafbalancerede og længelevende Bourgogner af højeste klasse og med maksimalt terroir udtryk.