(2019) 96+ point, The Wine Advocate: "The 2019 Riesling trocken Rothenberg GG is deep, intense and aromatic as well as refined and terroir-driven on the crunchy slate and iron-scented nose that is much less fruity than Hipping or Pettenthal but immensely deep and complex—a great wine! Rich and complex on the silky-textured palate, the 2019 combines intensity with lightness and finesse and finishes with purity and salinity. Sustainable finish with great aging potential. A great Riesling from Johannes Hasselbach, most likely the finest and most expressive he has produced so far."
(2021) 96 point - RLJ/Gastro: "Umiddelbarhed og snurrende ormehulsdybde på én gang. Vi lægger ud i toppen, bragende intenst indtryk i næsen med pomeloolie, saften fra en langtidsbagt, saltindkapslet selleri, fjern røgelse, forårstoner, bøgeblade tygget, storslået smag med syre i skyerne og bred viskositet, der stadig holder sig på den tyske side af riesling-grænsen. Senere er der positivt pissoir. Den brænder sig ind i smagsløgene med sin modne, men skrigende syre, borende og insisterende, eftersmagen har mineralitet, stensaft og citronkerner presset af en baby, 13 % - enorm vin!
Johannes Hasselbach er magikeren. Rothenberg er rødt, jernholdigt sandstensflageland. Jeg var der sidst en tåget vinterdag og fik røde sko. Lige nu får jeg røde øjne... af glæde."
Vinen er mættet med modne frugtaromaer. Flot integreret syre og en usædvanlig lang, mineralsk finish. Kun 12% alkohol. Sand kraft og koncentration.
Vinhus med historisk tyngde
Weingut Gunderloch er en af Tysklands bedste og mest berømmede vingårde. Familien Gunderloch var i 1910 blandt stifterne af VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter), som i dag består af Tysklands vinelite med omkring 200 medlemmer, der stræber efter den ypperste kvalitet. Johannes Hasselbach, som er 6. generation, står nu for at bestyre ejendommens 26 hektar og viderefører også familietraditonen som præsident for VDP, Rheinhessen Chapter.
Ingen genveje til kvalitet
Han er berygtet for sin kompromisløse holdning til, hvordan en vin skal laves. I hans verden findes der ingen genveje til kvalitet – kun arbejde, arbejde og atter arbejde. Johannes er lidt atypisk ikke uddannet ønolog, men drager nytte af erfaringer og viden fra sin opvækst og fra praktikophold i New Zealand, Australien og Chile. Det er et bevidst valg, for han tror ikke på ”technical winemaking”, som han mener indpoder vinmageren at se risici fremfor potentiale. Med afsæt i sin intuition og sunde fornuft, arbejder han ud fra økologiske principper i marken, og i kælderen er tilgangen så ren som mulig ud fra et ”non additive”-princip. Han kunne aldrig drømme om at hæve alkoholniveauet ved at tilsætte sukker (chaptalisere), justere syreindholdet eller tilføje aromaer til mosten. Gunderloch har i årevis arbejdet ud fra økologiske dyrkningsprincipper og tager i 2020 skridtet fuldt ud og ansøger om officiel øko-certirficering.
To exceptionelle marker
Gunderloch arbejder især med to marker; Pettenthal-marken ved byen Nierstein og Rothenberg-marken ved Nackenheim. Begge ligger i det nordligste Rheinhessen med direkte udsyn over Rhinen, som reflekterer solens stråler op på markerne, så druerne kan opnå en perfekt modenhed. De to marker er blandt Rheinhessens allerstejleste, hvilket sikrer en optimal eksponering til solen.
Magtfuld og eksotisk vin fra det røde bjerg
Rothenberg-marken har fået sit navn efter den rødlige, jernholdige skifer, som jorden er dækket med. Skiferen absorberer solens stråler og skaber vine med stor fedme og eksotiske frugtnuancer, samtidig med at de har et gnistrende livligt syrespil. Marken er især berømt for at lave nogle af Tysklands allerbedste ædelsøde vine.